Service
Vedligeholdelse
FARE
Fare for stød ved beskadigede apparater
Ved anvendelse af et beskadiget apparat kan personer blive alvorligt kvæstet eller dø på grund af et elektrisk stød.
- Anvend ikke apparatet, hvis det er beskadiget.
- Markér et beskadiget apparat, så dette ikke anvendes af andre personer.
- Få straks en elektriker til at afhjælpe skader.
- Få evt. en elektriker til at tage apparatet ud af drift.
Regelmæssige kontrol- og vedligeholdelsesarbejder understøtter den fejlfri og sikre drift af wallboxen og bidrager til en forøgelse af levetiden. Eventuelle fejlkoder kan dermed registreres i god tid, og farer kan undgås. Hvis der konstateres skader på wallboxen, skal disse straks afhjælpes af en elektriker.
- Kontroller wallboxen dagligt og ved hver opladning for driftsklarhed og udvendige beskadigelser.
Eksempler på skader:
- Defekt kabinet (f.eks. kraftige deformationer, revner, brud)
- Defekte eller manglende komponenter (f.eks. beskyttelsesanordninger)
- Ulæselige eller manglende sikkerhedsmærkater.
Vedligeholdelsesintervaller
INFO
Det efterfølgende arbejde må kun gennemføres af en elektriker.
Vælg vedligeholdelsesintervallerne under hensyntagen til de følgende aspekter:
- Wallboxens alder og tilstand
- Omgivelsernes indflydelse
- Belastning
- Sidste kontrolprotokoller
Vedligeholdelsen skal som minimum gennemføres i de følgende intervaller:
Komponenter | Vedligeholdelsesarbejde |
---|---|
Hvert halve år | |
Elektriske koblings- og sikkerhedsanordninger | Kontroller fejlstrømsrelæ, sikringsautomat, osv. for optiske mangler. |
Kontroller fejlstrømsrelæets funktion. | |
Kabinet udvendigt | Kontroller wallboxen for mangler og beskadigelse. |
Kontroller, at wallboxen er ren. Rengør evt. wallboxen. | |
Ladekabel | Kontroller ladekablet for mangler og beskadigelser (f.eks. knæk, revner). |
Gentagelse af målingerne og kontrollerne iht. de pågældende gyldige nationale forskrifter (f.eks. VDE 0701/702 i Tyskland). | |
LED-display | Kontroller LED-displayets funktion og læsbarhed. Genstart wallboxen (LED'erne lyser efter hinanden ved en genstart). |
Komponenter | Vedligeholdelsesarbejde |
---|---|
Årligt | |
Tilslutningsklemmer | Kontroller forsyningsledningens tilslutningsklemmer. |
Wallbox | Gentagelse af målingerne og kontrollerne iht. IEC 60364-6 samt de pågældende gyldige nationale forskrifter (f.eks. DIN VDE 0105-100 i Tyskland). |
- Afhjælp skader på wallboxen på korrekt vis.
- Dokumenter vedligeholdelsen tilstrækkeligt.
- Kontakt evt. serviceafdelingen.
Rengøring
Wallboxen kan afhængig af anvendelsesbetingelser og tilsmudsning, rengøres tørt eller fugtigt. Rengøringen foretages udelukkende udvendigt.
FARE
Fare for stød ved beskadigede apparater
Apparatet indeholder elektriske komponenter, der er forsynet med høj spænding. Ved uhensigtsmæssig håndtering særligt i forbindelse med fugtighed ved det åbne kabinet, kan personer komme alvorligt til skade pga. elektrisk stød.
Ved manglende rengøring kan der opstå skader på kabinettet eller på komponenter.
- Undgå rindende vand, og vær opmærksom på, at der ikke kommer vand hen til spændingsførende dele.
- Anvend ikke højtryksrensere.
- Anvend kun hjælpemidler (f.eks. kost, rengøringsmidler), der er egnede til kunststofoverflader.
- Anvend ikke aggressive rengøringsmidler eller kemikalier.
Fremgangsmåde:
- Fjern store mængder støv og snavs med en håndkost med bløde hår.
- Fugt evt. en ren klud, der er egnet til kunststofoverflader, med vand, og tør wallboxen grundigt af.
- Rengør kun ladekablet, hvis det er frakoblet, og når beskyttelseskappen er monteret.