Tilslutning af batteriets DC-ledninger

Batteriets DC-ledninger må kun sluttes til vekselstrømsomformeren, hvis vekselstrømsomformeren og batteriakkumulatoren er spændingsfri.

FARE

danger

Livsfare pga. elektrisk stød og elektrisk afladning!

Batteriernes DC-ledninger kan være spændingsførende.

  • Kobl altid batteriakkumulatoren fra spændingen. Overhold henvisningerne i batteriproducentens driftsvejledning.

INFO

Info

Anvend fleksible og fortinnede ledninger med dobbelt isolering iht. EN 50618.

Vi anbefaler et tværsnit på 6 mm². Overhold angivelserne fra stikproducenten og vekselstrømsomformerens tekniske data.

  1. Sæt DC-afbryderen på vekselstrømsomformeren om på Off.
  2. Kobl batteriakkumulatoren fra spændingen.
  3. Anbring stikket ved plusledningen og bøsningen ved minusledningen fagligt korrekt. Vekselstrømsomformeren er forsynet med stik fra firmaet PHOENIX CONTACT (type SUNCLIX). Overhold altid producentens aktuelle oplysninger under monteringen (f.eks. tilladt tilspændingsmoment etc.).
    Du kan finde informationer til SUNCLIX-monteringsforskriften under: www.phoenixcontact.com
  4. Sørg for den korrekte polaritet ved montering af bøsningerne og stikkene ved batteriets DC-ledninger!
  5. Isæt batteriets bøsninger og stik på DC-ledningerne ved vekselstrømsomformeren. Gem propperne fra stikforbindelserne.
  1. Batteriets DC-ledninger er tilsluttet.

Batteritypen og batterikapaciteten findes automatisk ved første installation.

Dataene kan efter første idrifttagning kontrolleres i webserveren under menupunktet Servicemenu > Batteriindstillinger, og der kan gennemføres andre konfigurationer til batteriet.