Ved arbejde på DC-tilledningerne
FARE

Livsfare pga. elektrisk stød og elektrisk afladning
Under driften er der påtrykt høje spændinger ved de spændingsførende dele og kabler indvendigt i produktet. Berøringen af spændingsførende dele eller kabler medfører død eller livsfarlige kvæstelser på grund af elektrisk stød.
Ved arbejde på DC-tilledningerne skal vekselstrømsomformeren kobles helt fra spændingen og DC-tilledningen skal fjernes.
Gennemfør disse trin:
- Drej DC-afbryderen på vekselstrømsomformeren om på OFF.
- Hvis den anvendes, frakobles strømforsyningen til egetforbrugudgangen.
- Hvis de anvendes, frakobles strømforsyningen til kontaktudgangene.
- Hvis der er eksterne DC-skillesteder, frakobles DC-strengene efter hinanden.
- Hvis der er tilsluttet et batteri, frakobles batteriakkumulatoren. En detaljeret beskrivelse af hvordan batteriakkumulatoren skal frakobles, findes i batteriproducentens driftsvejledning.
- Sluk AC-sikringsautomaten.
- Sørg for at sikre hele spændingsforsyningen mod genindkobling.
- Frakobl alle DC-tilslutninger ved vekselstrømsomformeren. Til dette formål låses låselaskerne op med en skruetrækker, og stikket trækkes ud.
INFO
Du kan finde informationer til SUNCLIX-monteringsforskriften under: www.phoenixcontact.com.
- Kontroller, om alle tilslutninger er uden spænding.
- Vekselstrømsomformeren er nu koblet helt fra spændingen.
Arbejdet på vekselstrømsomformeren kan gennemføres.
Ved arbejde på DC-tilledningerne skal der arbejdes med isoleret værktøj, da tilledningerne kan være forsynet med spænding.